Hirtshals Turisme

Vi arbejder for profilering og udvikling af den lokale turisme – sammen med dig og din virksomhed

Derfor skal du være medlem

Nye vinde blæser i dansk turisme – og Hirtshals Turisme er mere lokalt forankret end nogensinde før. 

Mange års lokalt forankret turismeindsats i tæt samarbejde med det lokale erhverv og med andre turismeorganisationer viser sin værdi. Bl.a. med øgede overnatningstal og større kendskab til de mange muligheder og oplevelser, der venter i vores destination. 

Som medlem af foreningen Hirtshals Turisme støtter du udvikling, forankring og synlighed af de lokale turismetilbud til glæde for vores gæster og til gavn for en fælles omsætning. Et medlemskab er ikke blot en investering i Hirtshals Turisme, men også en investering i udvikling, din by og din virksomhed.

Medlemsfordele

  • Din virksomhed får en profilside i vores database, som derefter kan fremsøges på alle Visit-sider fx VisitHirtshals.dk, VisitDenmark og VisitNordvestkysten.
  • Via et medlemskab af Hirtshals Turisme får din virksomhed også synlighed på de sociale medier, hvor vi er meget aktive på vores Facebook og vores Instagram  
  • Du har stemmeret på generalforsamlingen og kan være medbestemmende om, hvilke opgaver Hirtshals Turisme fremadrettet skal arbejde med. 

Du er som medlem med til at...

  • Støtte indsatsen for at tiltrække turister til Hirtshals, Tornby & Tversted og videreudvikling af området som ferie- og turistdestination.
  • Støtte markedsføringen af områdets mange events, aktiviteter, naturperler, attraktioner, spisesteder, overnatningssteder, shoppingmuligheder og meget mere.
  • Støtte det samarbejde, som Hirtshals Turisme udfører for at bevare en lokalforankret turismeindsats fx i forhold til Hjørring Kommune, Destination Nordvestkysten og øvrige turismerelaterede organisationer.
  • Støtte det vigtige erhverv, som turismen er og dermed fastholde lokale arbejdspladser.